Del 1 - Let it burn and let the transformation in

AFHOLDT

Del 2 – med Gudinderne Isis og Medusa, åbner snart for tilmeldinger.

Kakaoceremoni med de mørke gudinder - del 1 af 3

Vinteren 2025/2026 – I samarbejde med Solveig Hjøllund

“Træd ind i mørket, mød gudinderne og lad din sjæl genfødes i lyset.” 

Dette er en serie af tre ceremonier — en rejse gennem mørke, kraft og genfødsel.
Hver ceremoni har sit eget tema og sine egne gudinder, men tilsammen væver de en helhedsrejse, der inviterer dig til at slippe det gamle, vække din indre styrke og træde ind i dit fulde udtryk.

Du kan vælge at deltage i én enkelt ceremoni eller følge hele forløbet. Serien er skabt, så rækkefølgen understøtter din personlige udvikling og fører dig dybere lag for lag.

Del 1 - Lørdag d. 8 november

Kl 17:00 - 21:00

Pris: 666 kr.

Dage
Timer
Minutter
Sekunder

Ceremonien

Ceremonien varer 4 timer, så der er god tid til proces og fordybelse.

Vi guider dig ind i mødet med de to mørke gudinder Hekate og Kali. Dette møde er en invitation til at kalde dem ind som guider i dit liv — til at støtte dig i at se og slippe dine skyggesider, aktivere dine gaver og træde ind i dit fulde udtryk.

Åbner du dig for deres energi, kan de give klarhed i dit liv: vise dig, hvad der tjener dig, og hvad der ikke gør, vække din intuition og styrke din indre visdom.

Hekate og Kali er kraftfulde ledsagere, når du står i transformation eller overgang. De hjælper dig med modet til at brænde det gamle væk, så der bliver plads til det nye, der længes efter at træde frem.

Hvis du mærker et kald til forandring — men endnu ikke ved hvad eller hvordan — er disse to mørke gudinder de perfekte følgesvende på din rejse ind i dybere klarhed, frihed og fornyelse.

Denne ceremoni er for dig som:

  • mærker, at noget står i vejen, men ikke ved hvad eller hvordan du kommer videre
  • allerede er midt i en transformation, men føler dig overvældet eller alene i processen
  • er på rette vej i din udvikling, men ønsker et kærligt boost af energi og klarhed
  • længes efter ekspansion og et dybere møde med din egen kraft
  • fornemmer, at du ikke giver plads til hele dig selv eller hele dit liv
  • ønsker mere indre power og styrke i din grænsesætning
  • har svært ved at mærke dig selv, dine behov og dine sande ønsker
  • føler dig holdt tilbage af din indre kritiker, eller bærer på skam og følelser af forkerthed
  • længes efter at bryde ud af gamle roller — som perfektionist, pleaser, good girl/guy m.fl.
  • vil vække din indre skaberkraft og stå stærkere i din vitalitet og erotiske energi

Ceremoniens redskaber:

Hekate

Mød Gudinderne

Hekate – Lysets og mørkets vejleder

Hekate er den urgamle gudinde for overgangene, skillevejene og de skjulte verdener. Hun bærer faklen, der oplyser vejen i mørket, og hun står ved tærsklen mellem det gamle og det nye. Som vogter af døre og portaler hjælper hun os med at give slip på det, vi ikke længere skal bære, og med mod til at træde ind i det ukendte.

Hekates energi kalder os ind i dybet, hvor vi kan møde vores skyggesider uden frygt. Hun viser, at sand kraft opstår, når vi tør stå i mørket og se klart. Samtidig minder hun os om, at transformation altid følges af lys — et nyt skridt, en ny begyndelse, en ny udgave af os selv.

I ceremonien lader vi Hekate være vores vejleder, mens vi åbner dørene ind til sjælens transformation. Hun står ved din side, når du brænder det gamle væk, og holder faklen, så du kan se, hvad der venter dig på den anden side.

Kali

Kali – Den altomfavnende destruktion og genfødsel

Kali er gudinden for tid, forvandling og den rå, uforfalskede livskraft. Hun er den, der river illusioner ned og sprænger alt, der står i vejen for din sjæls sande udtryk. Hendes energi er vild, kompromisløs og kærlig på én gang — for gennem hendes destruktion skaber hun plads til det nye.

Kali lærer os, at vi ikke skal frygte forandring, men omfavne den. Hun minder os om, at døden af det gamle er forudsætningen for livets genfødsel. Når vi kalder på Kali, kalder vi på modet til at give slip — på mønstre, frygt og historier, der ikke længere hører til i vores liv.

I ceremonien er Kali kraften, der støtter dig i at slippe alt det, der begrænser dig. Hun frigør din styrke, så du kan træde frem i dit lys, ren, stærk og klar til transformation.

Mød Solveig

Jeg er under uddannelse til Clairvoyant vejleder. Og de seneste tre år har jeg arbejdet dagligt med energi – gennem tantra, meditation, chakraarbejde og kanalisering – og især i dybt møde med de mørke gudinder Kali og Isis.

Mit første møde var med Kali, og hun åbnede for en transformation, der ændrede alt i mit liv. Siden da har jeg dedikeret mig til at udforske og samarbejde med de mørke gudinders visdom, og jeg er nu i gang med min tredje runde af fordybelse og kanalisering med dem.

Når jeg faciliterer ceremonier, er det med hjerte, nærvær og en kærlig intention om at støtte transformation, frigørelse og kontakt til din indre sandhed.

Mød Solveig
Mød Iben

Mød Iben

Jeg arbejder med energier på dagligbasis, bl.a. igennem min virksomhed, hvor jeg healer og afholder ceremonier. Udover dette er jeg er under uddannelse til Clairvoyant vejleder.

De sidste 2 år har jeg arbejdet dybdegående med de mørke feminine energier, og brugt de mørke gudinder som guider. Min første, og mest powerfulde, oplevelse var med Hekate, som rensede mig på en måde, som blev livsændrende for mig. De mørke gudinder har bl.a. hjulpet mig til at kunne sætte bedre grænser, slippe min pleaser, mærke og kommunikere hvad jeg føler, healet trauma i mit underliv samt kommet i en dyb kontakt med mig selv.

Når jeg faciliterer ceremonier, holder jeg rummet og transformere energierne i det. Jeg lader det der vil igennem mig komme ud, til støtte og transformation for dig.

Vi er her til at støtte dig, også efter ceremonien. Så hvis du oplever noget du gerne vil dele, eller har brug for at spørge om, så er vi her.

Kontakt:

Solveig på sms 53678676

Iben på Instagram @rask.udvikling

Denne ceremoni er skabt til dig, der mærker et kald til forandring.

Måske oplever du, at noget står i vejen, uden at du helt kan se hvad — eller du befinder dig allerede midt i en transformation, men føler dig overvældet eller alene i processen.
Måske er du på rette vej og længes efter et kærligt boost af energi, ekspansion og klarhed. Eller måske mærker du, at du ikke giver plads til hele dig selv, at din indre kritiker holder dig tilbage, eller at gamle roller som perfektionist eller pleaser ikke længere tjener dig.
Uanset hvor du står, er dette et rum til at vække din indre power, styrke din grænsesætning og åbne for et dybere møde med dig selv og dine skjulte gaver.

House Of Healing på Østbanegade 15, 2100 København Ø

Indgang igennem opgangsdøren. Ligger kun 3 minutters gang fra Østerport station.

Dørene til salen åbner 10 min før. Men du er velkommen til at komme og slappe af i venteområdet inden og efter.

Tag behageligt tøj på, som du kan bevæge dig frit i.

Medbring gerne en vandflaske og en notesbog 
– Vi anbefaler, at du undgår tung mad og alkohol inden ceremonien
.

Dage
Timer
Minutter
Sekunder