Clairvoyance & Healing på Østerbro
Et rum til at finde hjem i dig selv
Nogle gange mærker vi, at vi er kommet længere væk fra os selv. Ikke nødvendigvis fordi noget er “forkert”, men fordi livet, relationer, frygt, gamle mønstre eller tidligere oplevelser kan få os til at tvivle på vores egen stemme, intuition og plads i verden.
Denne clairvoyance og healing session på Østerbro er skabt som et rum, hvor du kan lande dybere i dig selv igen.
Et rum for klarhed, forløsning, healing og kontakt til det, der er sandt for dig.
Sessionen kombinerer clairvoyance, healing og intuitivt ritualarbejde, og formes ud fra dig, dit system og det, du står i lige nu. Intentionen med sessionen er at skabe et trygt, dybt og energetisk holdt rum, hvor du kan møde dig selv med større klarhed og kontakt. Nogle kommer med et konkret tema, de ønsker at arbejde med, mens andre kommer med en følelse af, at noget kalder på forandring eller dybere kontakt.
Der er plads til hele dig i dette rum, og er du i tvivl om hvorfor denne sessionen kalder på dig, finder vi ud af det sammen.
Hvad sessionen kan støtte dig i
Sessionen kan blandt andet støtte dig, hvis du:
- føler dig langt væk fra dig selv eller din intuition
- står i en overgang eller større forandring
- længes efter mere klarhed, retning eller indre ro
- mærker gamle mønstre, frygt eller blokeringer
- har svært ved at tage din plads eller stå ved dig selv
- ønsker en dybere kontakt til din sjæl og indre sandhed
- oplever at noget i dig er klar til at åbne sig mere
- ønsker støtte til integration efter en spirituel eller personlig proces
For nogle bliver sessionen en blid tilbagevenden til sig selv. For andre bliver det begyndelsen på en større åbning.
Ingen sessioner er ens.
Sessionens energi
Mit arbejde tager udgangspunkt i en intuitiv og ritualbaseret tilgang, hvor clairvoyancen ikke står alene, men væves sammen med healing, energetisk arbejde og forankring.
Jeg arbejder ikke ud fra en fast skabelon. Sessionen formes i mødet mellem dig, mig og det, der viser sig i feltet.
Ritualerne opstår intuitivt undervejs og bruges til at skabe et trygt og energetisk holdt rum, hvor kroppen, sjælen og nervesystemet kan være med i processen.
For mig handler spiritualitet ikke om at flygte væk fra sig selv. Det handler om at turde være mere til stede i sig selv.
Clairvoyance, healing & aktivering
Sessionen består som udgangspunkt af tre lag, som naturligt væver sig ind i hinanden:
Clairvoyance
Her ser vi på det, du står i lige nu. Det kan være mønstre, frygt, følelsesmæssige blokeringer, relationer, livsretning eller temaer, der påvirker din kontakt til dig selv.
Samtidig åbner clairvoyancen ofte for en dybere forståelse af dine ressourcer, din energi og det potentiale, der ønsker at folde sig mere ud.
Healing
Healingen tager udgangspunkt i det, der er blevet åbnet under clairvoyancen.
Jeg arbejder intuitivt med det, dit system kalder på, med fokus på nænsomhed, tryghed og respekt for dit tempo.
Mange oplever under healingen:
- større ro i kroppen
- forløsning af spændinger eller tunge følelser
- klarhed
- kontakt til intuitionen
- følelsen af at komme hjem i sig selv
Aktivering
For nogle klienter opstår der under sessionen en naturlig åbning eller styrkelse af deres intuitive, energetiske eller kreative evner.
Aktivering handler for mig ikke om at “gøre” dig til noget andet. Det handler om at støtte det, der allerede lever i dig.
Det kan være:
- en dybere kontakt til intuitionen
- mere tillid til egne fornemmelser
- åbning af sensitivitet
- kontakt til stemme, kreativitet eller indre sandhed
- styrkelse af spirituelle gaver, som allerede er til stede
Alt foregår i det tempo, dit system er klar til.
Et rum uden facit
Jeg tror ikke på, at mennesker skal fixes.
Jeg tror på, at vi nogle gange har brug for et rum, hvor vi bliver mødt, holdt og støttet i at huske, hvem vi er.
Sessionen er derfor ikke en magisk løsning eller et quick-fix. Den er et bevidst rum for proces, kontakt og bevægelse.
Nogle oplever store skift under sessionen. Andre mærker først forandringerne folde sig ud i tiden efter.
Begge dele er lige værdifulde.
———
Min intention med disse sessioner er at skabe et dybt, jordnært og spirituelt rum, hvor du kan genetablere forbindelsen til din egen essens.
Et rum hvor der er plads til både sårbarhed, transformation, intuition og sjæl.
Jeg oplever igen og igen, hvordan mine klienter bliver mere forbundet til sig selv, mere rolige i deres system og mere tydelige i deres egen energi, når de får lov til at møde sig selv i et trygt og energetisk holdt rum.
I sidste ende handler arbejdet ikke om at blive til noget nyt.
Det handler om at huske det, der allerede lever i dig.
Praktisk information
Varighed og pris
En kombineret session med clairvoyance og healing varer 90 minutter.
Pris: 1.700 kr.
Alle mine priser er inklusiv moms.
Betaling sker efter sessionen via MobilePay.
Efter sessionen
Efter en session med både clairvoyance og healing vil der ofte være både indsigter og energetiske processer i gang.
Du kan opleve alt fra klarhed og ro til træthed eller en følelse af bevægelse indeni.
Derfor er det særligt vigtigt, at du giver dig selv tid bagefter, så både det, du har forstået, og det, kroppen har arbejdet med, kan få lov til at integrere.
Det er en del af processen, og derfor noget, jeg altid holder plads for.
Afbestilling
Skulle du blive forhindret, beder jeg dig give besked senest 24 timer før din session.
Ved senere afbud eller udeblivelse opkræves sessionens fulde pris.
Det giver mig mulighed for at tilbyde tiden til en anden.
Tak for din forståelse.
Book din session
Hvis du mærker, at du ønsker både indsigt og forløsning, er du hjerteligt velkommen.
Kombinations sessioner foregår kun fysisk, så du kan få den fulde oplevelse af nærvær, berøring og energi i rummet.
Sessionen forgår i House Of Healing, Østbanegade 15, 2100 København Ø.
Du kan booke din tid her:
Ved booking accepterer du mine afbestillingsbetingelser
Har du nogle spørgsmål, så skriv til mig på:
Email – kontakt@raskudvikling.dk Instagram – @rask.udvikling
Du bliver ikke kun mødt i det, du forstår, men også i det, du mærker.
Og der, imellem indsigt og energi, opstår den forandring, du længes efter.
FAQ – Ofte stillede spørgsmål
Hvordan foregår en kombineret clairvoynce og healings session?
Sessionen starter med clairvoyance delen samtale, og derefter bevæger sessionen sig over i healingen. Du modtager både indsigter og energiarbejde i kroppen.
Skal jeg gøre noget under sessionen?
Nej, din opgave er blot at være til stede og tage imod.
Vi følger det, der opstår i dig – både i kroppen og bevidstheden.
Hvad kan jeg mærke under sessionen?
Det varierer fra person til person. Mange mærker varme, energi, billeder eller følelser.
Nogle oplever ro, andre oplever bevægelse i kroppen eller nye indsigter. Alt er normalt.
Hvor mange sessioner har man brug for?
Det afhænger af dit behov.
Nogle oplever stor effekt efter én kombineret session, mens andre vælger at få et par ekstra healings sessioner, efterfølgende, for at integrere processerne dybere.
Hvem er kombi-sessions for?
Det er for dig, der ønsker både klarhed og kropslig forløsning, som vil arbejde dybt og samtidig mærke, hvad der sker i kroppen og bevidstheden.
Skal jeg forberede mig på noget?
Du kan vælge at have et specifik emne med, men det er ikke nødvendigt. Det eneste, du behøver, er at møde op med åbent sind og lyst til at tage imod.
Jeg anbefaler også, at du har en rolig bagkant, så du kan give dig selv tid til at lande og integrere oplevelsen.
Hvordan adskiller en kombineret session sig fra en almindelig clairvoyance eller healing session?
En kombineret session giver både indsigt og forløsning.
Det er en integreret proces, hvor clairvoyance og healing arbejder sammen, så det, du bliver bevidst om, kan få plads til at forløses i kroppen.
Hvordan oplever jeg sessionen bagefter?
Efter sessionen kan du opleve ro, lethed, klarhed eller træthed, alt sammen naturligt.
Det er vigtigt, at du giver dig selv tid og plads til at lande og integrere det, du har arbejdet med.